BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle fremtidens velfærd, der skaber værdi for borgerne i Billund Kommune? Brænder du for at skabe udvikling og omsætte indsigter til konkrete løsninger i praksis, hvor borgeren hele tiden er i centrum? Så har du nu mulighed for at blive en del af Billund Kommune – Fremtidens Legeplads
Du bliver en del af Staben i Voksenstøtte, hvor vi understøtter handicap-, psykiatri-, ældre og sundhedsområdet. Staben er et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi løser mange forskellige typer af udviklingsopgaver på tværs af området. Staben refererer til Chefen for Voksenstøtteområdet. Vi arbejder for at gøre en positiv forskel for borgerne i Billund Kommune, hvor vi lige nu er ved at implementere samstyrende teams på hele området. I projektet med udrulning af samstyrende teams arbejder vi med afprøvning af nye tværfaglige løsninger, der skaber værdi for borgere, medarbejdere og organisationen – det kan du være med til at sætte dit præg på.
Billund Kommune er en arbejdsplads med leg, læring og kreativitet i vores DNA, hvor der er plads til at prøve nyt sammen. Vi arbejder med begrebet playful working, hvor vi har fokus på at skabe aktiv deltagelse, social involvering, eksperimentering, begejstring og mening i arbejdet. Du har nu en spændende mulighed for at prøve nyt og udvikle Voksenstøtteområdet sammen med os.
Du kommer primært til at arbejde med:
- Planlægning og facilitering af processer, workshops og seminarer
- Skabe processer for inddragelse, samskabelse og videndeling med ledere, medarbejdere, borgere og andre aktører
- Medskaber på nye ideer, koncepter og løsninger, der gør en forskel i praksis
- Omsætte indsigter til konkrete løsningsmuligheder i praksis
- Skabe sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af Voksenstøtteområdet, hvor der hele tiden er fokus på en fælles retning og tilgang til arbejdet med kerneopgaven
- Tovholder på udviklingsopgaver og projekter
- Understøtte at nye tiltag og løsninger tages i brug, samt skaber værdi i praksis
- Sagsfremstillinger og status til det politiske niveau
- Udarbejde notater og analyser til brug i arbejdet
Om dig
Du har en relevant samfundsfaglig uddannelse, der gør dig i stand til at arbejde analytisk med opgaverne. Det er en fordel, hvis du har forståelse for det strategiske arbejde i en politisk styret organisation, men det er ikke en nødvendighed.
Du har kendskab til projektorganisering, projektledelse, samskabelse og facilitering af processer, hvor borgeren er i centrum. Du kan hurtigt tilegne dig ny viden, formidle den og omsætte den til praksis i forhold til konkrete arbejdsopgaver. Du er kreativt tænkende og ikke bange for at udfordre eksisterende praksis.
Du befinder dig godt med mange forskellige samarbejdsrelationer, hvor du er imødekommende og god til at skabe et stærkt netværk med mange forskellige aktører.
Du befinder dig godt med mange forskellige arbejdsopgaver, hvor du selv skal være med til at tilegne dig viden om arbejdsopgaven. Du befinder dig godt i en omskiftelig hverdag, hvor du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og bruger dine kompetencer, der hvor behovet er.
Hvad kan Billund Kommune byde på?
Du bliver en del af Billund Kommune, hvor vi arbejder ud fra en overordnet strategi, som vi kalder Fremtidens Legeplads. Her arbejder vi blandt andet med LEGO Fonden om udviklingen af begrebet Playful Working og alternative måder at tilgå opgaveløsningen på. Du kan læse mere her: https://www.billund.dk/politik-og-demokrati/politik-visioner-og-budget/udviklingsstrategi-2019-2030-fremtidens-legeplads/
Du vil møde en organisation med højt til loftet, hvor du bliver en del af en spændende og dynamisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger. Du bliver en del af Staben i Voksenstøtteområdet, hvor vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave og en fælles metode til håndtering af etiske dilemmaer i arbejdet. Staben har et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi tror på nærvær, respekt og tillid gør den fælles arbejdsplads til et sted, hvor du trives, og hvor der ikke er langt fra ide til handling.
I Billund Kommune tager vi afsæt i borgerens selvstændighed og selvbestemmelse. Vi er bevidste om at yde professionel støtte, vejledning og omsorg, der motiverer den enkelte borger til at mestre livsudfoldelse og bevare identiteten.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Helle Sørensen på tlf. 30 68 52 86 eller via mail heso@billund.dk. Du er også velkommen til at kontakte konstitueret Chef for Voksenstøtteområdet Jan Jørgen Petersen på tlf. 51 50 28 32 eller via mail jjp@billund.dk.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller snarest herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Din ansøgning modtages elektronisk via stillingsopslaget.
Ansøgningsfristen er den 24. august 2023
Samtaler forventes afholdt den 29. august 2023
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ae1490fa)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Billund Kommune - Staben, Voksenstøtte, Jorden Rundt, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=ae1490fa&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878351