BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tale-hørekonsulent i Billund Kommune
Har du lyst til at være en del af et stærkt lille team og bidrage til at fremme og styrke børns sproglige udvikling? Er du fagligt velfunderet, kan tænke nyt og trives i et tværfagligt miljø? Så skal du måske være en del af vores team!
Vi søger en ny kollega snarest, forventeligt fra 1. oktober 2023. Du bliver en del af Pædagogisk, Psykologisk og Sundhedsfaglig Rådgivning i Billund Kommune (PPS). Der er tale om en fast stilling på 30 timer.
Vi forventer af dig, at du:
• Er uddannet audiologopæd, logopæd eller har en relevant diplomuddannelse som overbygning på en professionsbachelor
• Er dygtig til at formidle dit faglige perspektiv i øjenhøjde, herunder at omsætte testresultater til enkle, anvendelige tiltag
• Har erfaring med at arbejde både praksisnært og konsultativt med forældre og de professionelle i dagtilbud og skoler – og evner at indgå i et tæt samarbejde med lederne
• Har mod på og lyst til at udfordre selvfølgeligheder og for-forståelser – på en anerkendende måde
• Tænker innovativt i forhold til at implementere og udvikle tiltag, der fremmer stærke sproglige læringsmiljøer med legen i centrum
• Er i stand til at prioritere blandt mange opgaver i et godt og travlt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
• Et arbejdsfelt i bevægelse. Vi varetager meningsfulde, afvekslende opgaver og er efterspurgte samarbejdspartnere. Samtidig stilles også krav til nye måder, hvorpå vi bringer viden i spil – til gavn for børnenes leg, læring og kreativitet
• Mulighed for at samarbejde med specialtilbud, hvor børn med gennemgribende vanskeligheder går i skole/dagtilbud. Dette område kan være en del af stillingen
• Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer, der møder hinanden med tillid, engagement og humor
• En høj grad af tværsektorielt samarbejde, hvor mangfoldighed og flerstemmighed betragtes som en styrke
• Fokus på personlig og faglig udvikling, herunder efteruddannelse
• Stor selvstændighed og fleksible arbejdstider. I praksis arbejder vi ud fra en årsnorm som i udstrakt grad følger skolernes ferieplan.
Vi varetager både konsultative opgaver og tale-/hørepædagogiske forløb.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Da arbejdet primært foregår i skoler og dagtilbud, må du forvente en del kørsel. Kørsel i egen bil godtgøres med gældende standardtakst. Vi indhenter børneattest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af PPS, Maria Sloth, tlf. 7972 7572, eller tale-hørekonsulent Marianne Vest tlf. 2917 0409.
Du kan læse mere om os på kommunens hjemmeside: www.billund.dk.
Ansøgningsfrist 21. august 2023 kl. 23.59. Ansættelsessamtaler afholdes 25. august 2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3a312ccf)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Billund Kommune - PPS, Jorden Rundt, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=3a312ccf&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854243