Socialpædagogisk eller sundhedsfagligt personale til innovativt psykiatrisk tilbud i Sdr. Omme

dato

Socialpædagogisk eller sundhedsfaglig personale søges til Skibet, det midlertidige psykiatriske tilbud i Sdr. Omme

 

 

Brænder du for at arbejde tæt sammen med borgere i midlertidige forløb? Og vil du være med ombord på Skibet. Skibet er et akut- og afklaringstilbud til borgere, som har psykiske, psykiatriske –herunder også dobbeltdiagnoser- og/eller sociale problemstillinger, hvor der tages afsæt i en tværfaglig og helhedsorienteret indsats? Så er det her lige noget for dig!

 

I Billund Kommune har vi på Voksenstøtteområdet etableret et psykiatrisk døgntilbud med akut- og afklaringspladser. Det er et midlertidigt tilbud til voksne borgere, hvor der er usikkerhed i forhold til hvilke indsatser, kompetencer og ressourcer, der bedst kan hjælpe borgerne fremadrettet. Skibet har fokus på at støtte borgerne i at mestre mest mulig i eget liv, for at de kan blive boende i eget hjem med mindst mulig indgriben efterfølgende. Skibet skal derfor være et springbræt, der hjælper borgere videre – både i akutte situationer og til afklaring. Fælles for alle borgere i målgruppen er, at de har behov for en skræddersyet pædagogisk, sundhedsfaglig og social indsats med et tværfagligt afsæt. Skibet åbnede i januar 2022.

I indsatsen vil der blive lagt vægt på at arbejde med borgernes kompetencer og udviklingspotentiale, herunder et fokus på at skabe progression over en kortere periode.

 

Skibet ligger i forlængelse af Sdr. Omme Plejecenter, hvor der er faste plejeboliger og aflastningsboliger.

 

Erfaring i at arbejde med borgere med psykosociale problemstillinger vil være en fordel men ikke et krav.

Du brænder for at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret sammen med borgerne og der vil være rig mulighed for, at dine idéer og erfaringer kan komme i spil.

Du er ansvarlig sammen med teamet for tilrettelæggelse af det målrettede udviklingsorienterede eller vedligeholdende pædagogiske arbejde – altid i tæt samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i borgerens aktuelle ønsker, behov og mål.

Støtten tager udgangspunkt i borgerens aktuelle situation og behov, og støtteniveauet aftales og tilpasses på opfølgningsmøder med myndighedsrådgiver, som der er et tæt samarbejde med. Erfaring og nytænkning på begge områder vil være velkommen.

 

Vi lægger vægt på at du:

 

  • Bidrager med et godt humør og har en positiv tilgang til det tværfaglige samarbejde og opgaveløsning.
  • Befinder dig godt i en hverdag med varierende opgaver, hvor du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø.
  • Har erfaring i arbejdet med borgere med psykosociale problemstillinger.
  • Kan se et udviklingspotentiale hos borgerne, dig selv og dine omgivelser.
  • Kan reflektere over din praksis og adfærds betydning for samspillet med borgere.
  • Kan se potentialet og mennesket bag adfærden.
  • Er omstillingsparat.
  • Kan balancere den professionelle indsats spændt ud imellem omsorg og træning af mestringsstrategier, samt se værdien af begge.
  • Du er IT-kyndig ift. dokumentation og digitale løsninger med borgerne.
  • Du vægter dokumentation af dit arbejde med borgeren meget højt.
  • Har gode kommunikative evner både på skrift og i tale.

 

Vi tilbyder:

 

  • En stor grad af indflydelse i forhold til at være med til at arbejde i et inspirerende team, hvor der er fokus på læring og udvikling.
  • At blive en del af Skibet, hvor nærvær, medinddragelse og samskabelse sætter rammerne for samspillet mellem beboere, pårørende, medarbejdere og ledelsen.
  • Løbende supervision.
  • Et tværfagligt arbejdsfællesskab med dygtige og nysgerrige kollegaer, hvor alle er med til at udvikle og forme teamet.
  • Vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • Du vil opleve, at vi arbejder efter ’frihed til ansvar’ og bruger sund fornuft og faglighed.
  • Kommunikationen er uformel og åben, og vi sætter pris på den gode sociale stemning på arbejdspladsen.

 

Ledelsestilgangen er åbenhed, ordentlighed og tillidsbaseret, og der er en høj grad af indflydelse i det daglige arbejde. Vi arbejder med en anerkendende og samarbejdende dialog og forventer, at alle tager ansvar for, at opgaven løses med høj kvalitet og effektivitet. Vi er selv ansvarlige for metodevalg til kerneopgaven og arbejder tæt sammen i teamet og med ledelsen, hvis det kræves.

For yderligere oplysninger kan Teamleder for Skibet, Anette Guldbrandsen kontaktes på tlf. 2555 7878.

 

Du er meget velkommen til at komme på besøg, vi giver gerne en kop kaffe efter aftale.

Ansøgningsfrist: 23.01.2025

Fuldtid

Samtaler forventes afholdt i uge 5

Tiltrædelse: 01.03.2025

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d0570cc0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Skibet, Rahbæksvej, 7260 Sønder Omme

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2de4c824-0b77-4810-923b-57e2bbd05ecf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet