Omsorgsmedhjælpere og vikarer søges til Skibet – det midlertidige psykiatriske tilbud i Sdr. Omme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde tæt sammen med borgere i midlertidige forløb? Og vil du være med ombord på Skibet. Skibet er et akut- og afklaringstilbud til borgere, som har somatiske, psykiske, psykiatriske og/eller sociale problemstillinger, hvor der tages afsæt i en tværfaglig og helhedsorienteret indsats? Så er det her lige noget for dig!

I Billund Kommune har vi på Voksenstøtteområdet etableret et psykiatrisk tilbud med akut- og afklaringspladser. Det er et midlertidigt tilbud til borgere, hvor der er usikkerhed i forhold til hvilke indsatser, kompetencer og ressourcer, der bedst kan hjælpe borgerne fremadrettet. Tilbuddet har fokus på at støtte borgerne i at mestre mest mulig i eget liv, for at de kan blive boende i eget hjem med mindst mulig indgriben efterfølgende. Tilbuddet skal derfor være et springbræt, der hjælper borgere videre – både i akutte situationer og til afklaring. Fælles for alle borgere i målgruppen er, at de har behov for en pædagogisk og social indsats med et tværfagligt afsæt.

I indsatsen vil der blive lagt vægt på at arbejde med borgernes udviklingspotentiale, herunder et fokus på at skabe progression over en kortere periode.

Tilbuddet åbnede i januar 2022. Vi søger fast personale og vikarer.

Der er rig mulighed for, at dine idéer og erfaringer kan komme i spil.

Tilbuddet ligger i forlængelse af Sdr. Omme Plejecenter, hvor der er faste plejeboliger og aflastningsboliger. Du bliver tilknyttet akut- og afklaringspladserne, samt Team Tværs der er en udekørende funktion.

Vi søger: Personale der brænder for at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret sammen med borgerne og som har interesse i at være på Det midlertidige psykiatriske tilbud Skibet i Sdr. Omme/Team Tværs.

Vi lægger vægt på at du:

  • Bidrager med et godt humør og har en positiv tilgang til det tværfaglige samarbejde og opgaveløsning.
  • Befinder dig godt i en hverdag med varierende opgaver, hvor du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø.
  • Er fleksibel i forhold til, at der i perioder kan være opgaver andre steder i organisationen.
  • Er interesseret i skiftende arbejdstider og weekendarbejde, samt helligdage.
  • Har erfaring i arbejdet med borgere med psykosociale problemstillinger.
  • Kan se et udviklingspotentiale hos borgerne, dig selv og dine omgivelser.
  • Kan reflektere over din praksis og adfærds betydning for samspillet med borgere.
  • Kan se potentialet og mennesket bag adfærden, samt trives med "de lange seje træk".
  • Er omstillingsparat og kan balancere den professionelle indsats spændt ud imellem omsorg og træning af mestringsstrategier, samt se værdien af begge.
  • Har gode pc-kundskaber og kommunikative evner både på skrift og i tale

Vi tilbyder:

  • En stor grad af indflydelse i forhold til at være med til at arbejde i et inspirerende tilbud, hvor der er fokus på læring og udvikling.
  • At blive en del af tilbuddet, hvor nærvær, medinddragelse og samskabelse sætter rammerne for samspillet mellem beboere, pårørende, medarbejdere og ledelsen.
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer igennem relevant uddannelse/kurser.
  • Løbende supervision.
  • Et tværfagligt arbejdsfællesskab med dygtige og nysgerrige kollegaer, hvor alle er med til at udvikle og forme teamet.
  • Vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • Du vil opleve, at vi arbejder efter ’frihed til ansvar’, og at vi ikke har unødige regler, men bruger sund fornuft og faglighed.
  • Kommunikationen er uformel og åben, og vi sætter pris på den gode sociale stemning på arbejdspladsen.

Kontaktoplysninger:

For yderligere oplysninger kan leder af Team Tværs/ Skibet Gurli Gregersen kontaktes på tlf. 2555 7675 eller Teamleder for Vejledning støtte/Skibet, Anette Guldbrandsen på tlf. 2555 7878. Du er meget velkommen til at komme på besøg, vi giver gerne en kop kaffe.

Ansøgningsfrist:  Ansøgninger modtages senest 01.01.2024.

Samtaler forventes afholdt 04.01.2024.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Deltid/fuldtidsstilling: 30-32 t/uge

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=abca9680)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Omme Plejecenter, Rehabilitering, Rahbæksvej, 7260 Sønder Omme

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957901

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet