Misbrugsbehandlere søges til Sdr. Omme Fængsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjulsøgårdfonden søger medarbejdere til misbrugsbehandlingen i Sdr. Omme Fængsel og Udslusningsfængsel Lyng

Hjulsøgårdfonden overtager ansvaret for misbrugsbehandlingen i Sdr. Omme Fængsel fra 1. januar 2024, og vi søger derfor 9 nye kollegaer, der har lyst til at være en del af det nye behandlingsteam i fængslet. 

Så har du lyst til at være med til at igangsætte misbrugsbehandlingen på et for Hjulsøgård Fondens del et nyt sted er chancen der nu.

Hjulsøgård Fonden har i dag behandlingsansvaret i 4 fængsler og 14 arresthuse og vi er i dag 60 medarbejdere til håndterer behandlingen på de eksisterende steder og nu starter vi op i Sdr. Omme og på Lyng

Sdr. Omme fængsel er et åbent fængsel med 195 pladser, hvor vi skal tilbyde intensiv dagbehandling og ambulant behandling. Udslusningsfængsel Lyng har 36 efterbehandlingspladser.

Fra medio 2025 udvides Sdr. Omme fængsel med 200 lukkede pladser hvoraf der bliver 18 døgnbehandlingspladser og den resterende del skal tilbydes ambulantbehandling

Så den samlede kapacitet bliver over 400 pladser

Hvis du har lyst til at arbejde i et komplekst felt med fokus på flerfagligt samarbejde, og har mod på at håndtere komplekse problemstillinger og udfordringer, kan det være dig, vi søger til vores nye behandlingsteam på 11 medarbejdere heraf 1 medarbejder med ansvaret for behandlingen i Udslusningsfængsel Lyng. 

Ud over faglige kompetencer, og lysten til at arbejde med misbrugsbehandling og forandringsarbejde, skal du også have en omhyggelighed i forhold til dokumentation og flair for skriftlighed, da der er høje krav til dokumentation og løbende statusrapporter.

Arbejdsopgaverne består af:

  • Gruppeforløb og individuel terapi.
  • Miljøterapi.
  • Løbende dokumentation og journalføring.
  • Flerfagligt samarbejde med fængslets øvrige personale.
  • Misbrugsbehandling med et fagligt afsæt i kognitiv adfærdsterapi og dynamisk relationsorienteret psykoterapi.

Vi ser gerne, at du:

  • Har en socialfaglig grunduddannelse, gerne med en psykoterapeutisk efteruddannelse eller interesse i at tage en eller er uddannet psykolog (cand.psych.)
  • Er indstillet på, at fængselslivet er bygget op om orden og sikkerhed - med de muligheder og begrænsninger dette giver.
  • Er personligt forankret, så du kan sætte sunde, tydelige grænser og føle dig tryg ved at blive udfordret af en til tider vanskelig klientgruppe.
  • Har gode samarbejdsevner, så du kan indgå kvalificeret i løsningen af behandlingsarbejdet sammen med de øvrige faggrupper i fængslet.
  • Har kendskab til/erfaring med individuel terapi, gruppeforløb og psykoedukation i grupper - eller har mod på opgaven.
  • Har erfaringer fra arbejdet med misbrug/kriminelle eller andre udsatte grupper, hvor du er stærk i at udvikle meningsfulde relationer til en til tider udfordrende og divergerende klientgruppe.
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret i forhold til udførelse af daglige arbejdsopgaver, særligt med en omhyggelighed i forhold til dokumentation og skriftlighed.
  • Har bil til rådighed, da offentlig transport ikke er optimalt i forhold til at kunne passe arbejdet.

Du bliver en del af Hjulsøgård Fonden, hvor vi:

  • Er en dynamisk organisation, hvor vi har et godt og engageret kollegialt fællesskab.
  • Anerkender vigtigheden af refleksion, gennemsigtighed og åbenhed omkring det, der kan være svært.
  • Får supervision og faglig sparring - og som psykolog deltager i autorisationsforløb, hvis du ikke er autoriseret.
  • Sørger for at du får en grundig introduktion til dine nye arbejdsopgaver gennem en struktureret introduktionsproces samt løbende sparring og vidensdeling.

Om os:

Hjulsøgård Fonden har på nuværende tidspunkt ansvaret for misbrugsbehandlingen i 4 fængsler og 14 arresthuse, der ligger på Fyn og i Midt- og Nordjylland. 

Vi har specialiseret os i at levere misbrugsbehandling til Kriminalforsorgen, og vi har tilpasset og udviklet vores behandlingsydelser gennem de sidste 19 år til Kriminalforsorgens institutioner.

Vi er lige nu godt 60 medarbejdere, og der er en ligelig fordeling mellem psykologer og psykoterapeuter. I Sdr. Omme Fængsel og Udslusningsfængsel Lyng vil du blive en del af et team på 11 medarbejdere. Når fængslet udvides medio 2025, skal vi igen sige velkommen til et antal nye kollegaer. Du kan læse mere om os og vores behandlingskoncept på vores hjemmeside: www.misbrugsbehandling.dk.

Løn og ansættelse:

  • Stillingerne er 37 timer ugentligt med opstart 1. januar 2024.
  • Løn forhandles ud fra kvalifikationer og indenfor de givne rammer, vi har i forhold til vores kontrakt med Kriminalforsorgen.
  • Betingelse for ansættelse er, at du kan sikkerhedsgodkendes af Kriminalforsorgen.

Interesseret:

Er stillingen noget for dig, så send en elektronisk ansøgning (max 1 side) samt CV og uddannelsesbevis på mail: job@hjulsoegaard.com 

Ansøgningen skal være os i hænde senest 22. oktober 2023. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 45

Vi afholder 

Informationsaften 

torsdag d. 28. september 2023, kl. 19.00 - 21.00

Velling Koller Vej 4, 8654 Bryrup.

 

hvor du har en unik mulighed for at høre mere om Hjulsøgård Fonden og misbrugsbehandling i et fængsel, før du evt. søger.

Tilmelding senest d. 25.09.2023 til job@hjulsoegaard.com - mærk mailen med overskriften “Informationsmøde”.

Kontakt enten Anne Overby  på telefon 5373 9710 eller Kai Andersen på telefon 6171 3858 for spørgsmål til stillingen.

Mobiltelefoner er ikke tilladt i Kriminalforsorgens institutioner, så hvis vi ikke tager telefonen, så send en SMS, så ringer vi tilbage, når vi har mulighed og tid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjulsøgård Fonden, Holdgårdsvej, 7260 Sønder Omme

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912918

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet