Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® vender hjem til Billund Kommune

Lene Bierbaum, udviklingschef i Dansk Skoleskak, og Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune, fremviser den nye partnerskabsaftale, som gør Billund Kommune til vært for Landsfinalen i Skolernes Skakdag. (Foto: Billund Kommune)
dato

Billund Kommune bliver vært for Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® de næste tre år.

Aftalen blev officielt underskrevet af borgmester Stephanie Storbank og Dansk Skoleskak. Billund overtager værtskabet fra Vejle Kommune, hvor over 1.300 elever deltog i 2023.

Borgmesteren udtrykker glæde over at kunne understøtte aktive og sociale fællesskaber gennem skak, som træner tålmodighed, fordybelse og kritisk tænkning.

Generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen, ser frem til at tage landsfinalen til nye højder i samarbejde med Billund Kommune.

Landsfinalen afholdes den 25. april i MAGION Kultur- og Idrætscenter i Grindsted, hvor over 1.000 elever forventes at deltage.


https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13776731/landsfinalen-i-skolernes-skakdag-hjernens-motionsdagr-vender-hjem-til-billund-kommune?publisherId=13560004&lang=da
Kilde: Billund Kommune