Grøn værkmester til Sdr. Omme Fængsel med opstart i 2025

dato

Institution Sdr. Omme, Sdr. Omme Fængsel, søger en medarbejder til uddannelsen som værkmester, med en grøn profil, på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse pr. 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.

Uddannelsen til værkmester varer 2 år og veksler mellem praktik samt en teoretisk del. Der er nu mulighed for at gennemføre hele uddannelsen i Sdr. Omme, idet der opføres en pop-up skole ved Sdr. Omme Fængsel pr.1. januar 2025, hvor man gennemfører den teoretiske del.

Dine ansvarsområder

◾ Beskæftigelse og kompetenceudvikling af de indsatte gennem en høj grad af relationsarbejde

◾ At tage aktiv del i de indsattes sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere og

kontaktpersoner

◾ Medvirken til driften og vedligeholdelsen af fængslets grønne områder, herunder diverse

skovhold, i samarbejde med såvel kollegaer som indsatte

◾ At have kontakt til eksterne samarbejdspartnere og virksomheder

◾ Bestilling og varemodtagelse til Institutionen gennem Indfak2

◾ Bidragelse til et miljø med læring og udvikling for øje.

Om dig

◾ Du har et fagligt kendskab til det grønne område, og gerne med bred erfaring inden for eksempelvis anlægsarbejde samt pasning af større grønne områder og lignende

◾ Du kan planlægge og arbejde selvstændigt

◾ Du trives godt i at planlægge dagens opgaver i fængslet, med hensynstagen til den gennerelle sikkerhed i fængslet

◾ Du har et godt humør, er positiv og udadvendt

◾ Du vil kunne samarbejde på tværs i institutionen med andre faggrupper

◾ Du trives i den daglige omgang med de indsatte, herigennem motiverer til deltagelse i beskæftigelsen

◾ Du er klar på at efteruddanne dig, så du kan undervise de indsatte på AMU-niveau inden for forskellige grønne fag.

Om jobbet

Vi tilbyder et job med udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet. Fængslet har 22 ansatte værkmestre. Derudover er der tilknyttet 1 enhedschef og 3 enhedsledere til beskæftigelsen, som bl.a. også indeholder en fængselsskole.

Om os

Sdr. Omme Fængsel er et åbent fængsel og en del af Institution Sdr. Omme, som også indeholder Udslusningsfængsel Lyng, og med plads til 222 indsatte og med ca. 140

medarbejdere. Fængslet består af flere selvstændige specialafdelinger og flere almindeligebelægsafdelinger. Der vil være opgaveløsning på tværs af alle afdelinger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og stillingen er til besættelse 1. april 2025 eller efter nærmere aftale. Uddannelsen som værkmester har opstart samtidigt d. 1. april 2025.

Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet og principperne i Ny Løn. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller 3, afhængig af din faglige baggrund.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende intuitioner. Tjenestestedet er Institution Sdr. Omme, Sdr. Omme Fængsel, Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme.

Uddannelsen til værkmester

Værkmesterelever i Kriminalforsorgen skal gennemgå et 2-årigt uddannelsesforløb, hvilket du skal være indstillet på at fuldføre. Du kan læse mere om optagelseskrav, herunder fysiske krav og studiekrav (samme som fængselsbetjentuddannelsen) her.

Du kan også læse mere om jobbet som værkmester i Kriminalforsorgen her.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”. Ønsker du at søge stillingen, skal du sende en ansøgning og et CV samt dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest den 12. januar 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enhedsleder Lars H. Kristensen på telefon 72553610. Yderligere information om værkmesteruddannelsen kan rettes til HR konsulent Torben Balsby på tlf. 7255 4773.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden en eventuel ansættelse, skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ønsker du flere oplysninger om Kriminalforsorgen, kan du søge på www.kriminalforsorgen.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sdr. Omme Fængsel, Holdgårdsvej , 7260 Sønder Omme

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/62594ee5-b60a-4721-bcc8-ee8350ac5cd5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet