BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
El-konstruktør
Kan du lide at være specialisten, der leverer den rette konstruktion af el-diagrammer?
Du får mulighed for, at sikrer vores kunder oplever værdiskabelse igennem vores løsninger, og du kommer til at arbejde med de nyeste komponenter, inden for industriel automation.
I det, vi fortsat oplever stor efterspørgsel på vores løsninger, søger vi nye kollegaer til El-konstruktion.
Om Sealing System
Vi er en af Skandinaviens førende leverandører af komplette pakke- og palleteringsanlæg. Vi beskæftiger ca. 150 dygtige og engagerede medarbejdere, som har stor viden og erfaring inden for system- og maskinløsninger.
Det betyder meget for os, at vores kunder har tillid til os, og til vores evner til at udvikle den helt rigtige løsning til deres produktionslinjer. Vi ser vores kunder som samarbejdspartnere og sammen skaber vi de bedste løsninger.
Vi arbejder indenfor 4 kundesegmenter, hvor vi samarbejder med nogle af de største virksomheder i norden:
Industri
Food
Pharma
Bio Solutions
Se mere om os i vores profilvideo via linket: https://youtu.be/rCd0iUW6iVQ
Din arbejdsdag
Du bliver en del af vores team på 6 El-konstruktører og én afdelingsleder. Inden du får ansvaret for dine egne projekter, vil vi sikre en grundig oplæring og introduktion til vores systemer samt arbejdsgange.
Som El-konstruktør kommer du til at arbejde med udvikling og implementering af kundespecifikke løsninger, til vores kunder indenfor vores 4 forretningsområder: Food, Industri, Pharma og Bio Solutions.
Du kommer med i projekteringsfasen, hvor der skal udvælges komponenter, placering, indkøb og tegning af el-diagrammer til montageafdelingen. Ligeledes vil du også udarbejde I/O lister til programmørerne. Du kommer både til at arbejde selvstændigt med dine projekter og indgå i tværfaglige projektteams.
Du kommer med -og det får du
Erfaring er ikke et krav men det vil være en fordel, hvis du har kendskab til el-projektering og PC-schematic, som er det program vi tegner i.
Du kan også have kendskab til følgende programmer: Eplan, Caddy++, SEE electrical, IGE+XAO.
Vigtigst er det, at du har en ambition om at være El-konstruktør, og gerne med en el-teknisk baggrund som fx elektriker, automatiktekniker, maskinmester, automatiktekniker, stærkstrøms ingeniør eller lignende.
Du vil opleve en varieret hverdag, da alle vores projekter er tilpasset den enkelte kunde. Du kan se og opleve dine konstruktioner ”komme til live” i vores montagehal.
Du vil opleve fleksibilitet fra vores side, i forhold til at planlægge din arbejdsdag. Hos os træder du ind i en åben og uformel virksomhedskultur, der bærer præg af tillid til hinanden og hvor vi er stolte af de løsninger, vi leverer.
Vi har fokus på efteruddannelse, så du er opdateret på den nyeste software og hardware, og leverandørerne er jævnligt på besøg i huset. Hos os får du et job, hvor du kan udvikle dig, og hvor din mening tæller!
Det praktiske
Vores personaleforening skaber sammenhold på tværs af afdelinger igennem arrangementer som fx julefrokost, sommerfest og diverse andre aktiviteter i løbet af året. Kantinen serverer både kolde og varme frokostretter. Vi tilbyder gage efter kvalifikationer, som bl.a. omfatter pensionsordning og sundhedsforsikring.
Der er tale om en stilling på fuldtid.
Du kan se mere om Sealing System som arbejdsplads, i vores Employer Branding film på hjemmesiden - https://sealing-system.dk/om-os/jobs
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder El-konstruktion og montage, Rasmus Danielsen på 51180064 eller rda@sealing-system.dk.
Send os din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende og ansætter når den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse: Efter aftale
Du søger ved at klikke på linket.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sealing System A/S, Hedemarken 1, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://SealingSystemAS.reqruiting.com/Job.aspx?id=16195
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886927