Bliv værkmester i nyt lukket fængsel og form fremtidens beskæftigelsesindsats

dato

Nu tilbyder vi en unik mulighed for at blive en del af Danmarks nyeste fængsel. Kunne du tænke dig at være med til at starte nye beskæftigelsesforløb op, klargøre spritnye værksteder og generelt tage del i pionerånden i Sdr. Omme? Så har du muligheden for at blive en af vores nye værkmestre, som skal være en del af beskæftigelsen i det nye lukkede fængsel med plads til 200 indsatte.

Vi søger pt. værkmestre til tiltrædelse hh. 1. november 2025 og 1. december 2025, som skal være med til at klargøre værksteder og sætte de første beskæftigelsesforløb i gang, når de indsatte begynder at komme ind fra januar 2026.

Om stillingerne

Vi søger uddannede værkmestre, som udover at været motiverede for at arbejde i lukket fængsel, ser det som en spændende udfordring at være med til at præge det nye fængsels beskæftigelsesindsats, og som prioriterer at bidrage positivt til at skabe et godt arbejds- og afsoningsmiljø.

I det nye lukkede fængsel bliver der otte værksteder, der spænder over smede- og svejseværksted, undervisningskøkken, samle- og pakkeopgaver samt vedligehold. Vi søger bredt, og vi har mulighed for at tilgodese en lang række forskellige fagbaggrunde ift. de beskæftigelsesforløb, vi kommer til at køre. Det vigtigste er, at man ønsker at skabe meningsfulde beskæftigelsesforløb, og at man har lyst til det motiverende arbejde med indsatte.

Rekrutteringen kommer til at ske løbende frem til fængslet er i fuld drift.

Vi forventer, at du

  • er uddannet værkmester
  • er motiveret af at starte nyt op og ser muligheder frem for begrænsninger
  • har lyst til at bruge din faglighed og erfaring til at beskæftige, vejlede og undervise indsatte på forskellige niveauer, herunder bl.a. med AMU undervisning
  • motiveres gennem arbejde med mennesker og kriminalitetsforebyggelse
  • er initiativrig, alsidig, og arbejder løsningsorienteret
  • udviser fleksibilitet i en tid med store forandringer, hvor opgaverne kan ændre sig med tiden
  • har et positivt menneskesyn
Hvem er du?

Du har en høj faglighed og evner at skabe tæt og god kontakt med såvel de indsatte som dine kollegaer, der er forudsætningerne for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Derudover lægger vi stor vægt på, at vores tværfaglige samarbejde med vores interne og eksterne samarbejdspartnere fungerer godt. Du skal derfor være god til at indgå i relationer og samarbejde tæt med andre faggrupper, så du blandt andet kan understøtte handleplansarbejdet.

Vi tilbyder

  • En attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere har en væsentlig og værdifuld rolle i forhold til løsning af en vigtig samfundsopgave
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Tjenestemandsloven. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne om Ny Løn.

Tjenestestedet er Institution Sdr. Omme, Sdr. Omme Fængsel og Lyng Udslusningsfængsel.

Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. november eller 1. december 2025.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV skal modtages senest den 30. april 2025. Som tjenestemand skal du endvidere uploade en bedømmelse fra din nærmeste leder senest den 6. maj 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 19-20.

Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jesper Wätjen Kristensen på tlf. 7255 7840 eller enhedsleder Chris Guldbæk Kloster på tlf. 7255 3650.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Om institutionen

Institution Sdr. Omme udgøres aktuelt af Sdr. Omme åbent fængsel og Lyng Udslusningsfængsel. Vi har plads til ca. 222 indsatte og er cirka 150 medarbejdere. Fra januar 2026 udvides Sdr. Omme med et stort lukket fængsel med plads til 200 indsatte.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sdr. Omme Fængsel, Holdgårdsvej, 7260 Sønder Omme

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0cc3ae75-0a62-4b21-ab94-e51f5f4ff75b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet