Bliv case manager i Danmarks største afsonerfængsel med fokus på udsatte grupper

dato

Har du en stærk socialfaglig profil og solide erfaringer med en udsat borgergruppe? Har du flair for at bevare overblikket når det går stærkt? Så er der nu mulighed for at blive case manager i Sdr. Ommes Fængsler.

Om jobbet

Vi søger en case manager i det åbne fængsel, som skal medvirke til at sikre udarbejdelsen af afsoningsplaner, LS-/RNR-screeninger mv. og koordinere den daglige drift på det socialfaglige område, så modtagelsesproceduren overholdes.

Du skal indgå i et tæt samarbejde med socialrådgiverne og øvrige relevante faggrupper, hvor du får det daglige ansvar for at understøtte og koordinere aktiviteter med henblik på at sikre, at alle frister relateret til modtagelse og de fremadrettede sagsgange overholdes.

Du vil i forskellige sammenhænge agere bindeled, hvor det forventes, at du fx træder til, når særlige sager skal håndteres eller når der skal afholdes LS/RNR øvedage for socialrådgivergruppen. Case manageren skal sikre overblikket i forhold til nyankomne klienter, således at de øvrige medarbejdergrupper, der er involveret i modtagelsesproceduren, får mulighed for at tilrettelægge deres arbejde herefter.

Om dig
Vi forventer særligt, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Kan arbejde både selvstændigt og i lige så høj grad tværfagligt, samt er indstillet på at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • Er fleksibel og villig til at finde ”de gode løsninger”, på tværs af fag, opgavesammenhæng og områder
  • Kan navigere og arbejde loyalt i forhold til forskellige faggruppers arbejde ud fra et helhedssyn omkring den enkelte indsatte
  • Besidder god situationsfornemmelse og forstår balancen mellem tålmodighed og konsekvens som grundlag for arbejdet i et fængsel med en vanskelig persongruppe
  • Er struktureret og kan skabe overblik og sætte struktur på et stort klientflow
  • Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, hvor indhold og form er tilpasset modtageren
  • Er stærk i forhold til formidling/undervisning eller mod på at udvikle dig i dette
  • Har interesse, ihærdighed og engagement i arbejdet med mennesker, hvor der er fokus på muligheder frem for begrænsninger
  • Tager selvstændigt initiativ og udmønte beslutninger i praksis
  • Er positiv rollemodel og repræsentant for ”den gode modtagelse” overfor såvel indsatte som ansatte.
Det er desuden en fordel, hvis du:

  • Er uddannet i LS/RNR og MI
  • Har erfaring i opgaver med tværfaglig koordination og projektstyring
  • Har erfaring med at arbejde med udsatte grupper, ligesom der gerne ses erfaring fra et fængsel, men det er ikke et krav.
Dine primære ansvarsområder
Dine opgaver vil bl.a. bestå af følgende:

  • At fængslets øvrige medarbejdergrupper er bekendt med modtagelsesproceduren, og de opgaver der ligger heri, og om nødvendigt at undervise personalet i udførelsen heraf samt kvalitetssikring af opgaven
  • At sikre, at de øvrige medarbejdere, der medvirker til modtagelsesproceduren, har de nødvendige materialer tilgængelige samt forestå daglig sparring
  • At sikre kvaliteten i LS-/RNR-screeningerne, samt at afsoningsplanerne tager udgangspunkt i den indsattes behov for indsatser set i forhold til risikoen for recidiv
  • At sikre, at LS-/RNR-screeninger og afsoningsplanen dokumenteres (elektronisk) de relevante steder
  • At planlægge og forestå månedlige LS/RNR øvegrupper
  • At der sker løbende udvikling af modtagelsesindsatsen i Danmarks Fængsler i samarbejde med kolleger lokalt og på tværs af Danmarks Fængsler – både i forhold til området og i forhold til Styrelsen for Danmarks Fængslers RNR-team
  • At klæde fængslets øvrige medarbejdere på ift. kommende konkrete sager, herunder forberedelse via ventelister mv.
  • At samarbejde og koordinere med case manager i det lukkede fængsel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse 1. juni 2026 eller snarest derefter.


Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Dit primære tjenestested vil indtil videre være Sdr. Ommes Fængsler, Sdr. Omme Fængsel, Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme.

Du vil referere til en enhedschef.

Om os
Sdr. Ommes Fængsler består aktuelt af Sdr. Omme åbent fængsel, Sdr. Omme lukket fængsel og Lyng Udslusningsfængsel. Der er aktuelt ca. 200 ansatte, der dog vil stige markant ifm. åbningen af nye afdelinger i det lukkede fængsel. Når det samlede fængsel er i fuld drift vil Sdr. Omme Fængsel blive landets største afsonerfængsel.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen". Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 22. april 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 27. april 2026.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser, samt indhente reference.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Nærmere oplysninger om Danmarks Fængsler og Sdr. Ommes Fængsler, kan findes på adressen www.danmarksfængsler.dk.

Yderligere oplysninger om stillingerne, kan fås ved henvendelse til Enhedschef Lisbeth Christensen på tlf. 7255 3656 eller Forebyggelseskoordinator Helle Friis på tlf. 7255 3394.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sdr. Omme Fængsel, Holdgårdsvej, 7260 Sønder Omme

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fcabc50c-3f83-450e-9ae0-1835b3644b74

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet