Bliv administrativ koordinator i Danmarks største fængsel i udvikling

dato

Tiltrædelse: 1. november 2026

Vil du være en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor din administrative og koordinerende indsats er med til at skabe struktur, overblik og fremdrift?

Sdr. Ommes Fængsler består af et åbent fængsel, et lukket fængsel samt Lyng Udslusningsfængsel. Vi er i gang med en historisk udvidelse, hvor et nyt lukket fængsel med plads til 200 indsatte åbner i etaper. Sammen med det åbne fængsel med 222 pladser bliver Sdr. Ommes Fængsler Danmarks største fængsel for afsonere.

Vi er i dag omkring 250 medarbejdere, og organisationen vokser i takt med udvidelsen. Derfor søger vi en administrativ medarbejder, som samtidig kan varetage en vigtig teamkoordinatorfunktion i administrationen.

Om stillingen

Du bliver en del af administrationen og får en central rolle i den daglige drift. Ud over egne administrative opgaver bliver du en nøgleperson i forhold til koordinering af teamets opgaver, arbejdsgange samt processtyring.

Du fungerer som en central koordinator og sparringspartner for ledelse og stab ift. at koordinere, skabe struktur og fremdrift i de opgaver, som administrationen skal håndtere.

Du får en hverdag med mange samarbejdsflader og tæt kontakt til både ledelse, kolleger og indsatte.

Dine primære opgaver

  • Administrativ sagsbehandling vedrørende indsatte i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • Koordinering og prioritering af administrative opgaver samt opfølgning på deadlines og processer i teamet.
  • Understøttelse af ledelse og stab med overblik, planlægning og koordinering af tværgående opgaver i det administrative team.
  • Være kontaktperson og sparringspartner for ledelse og stab i forhold til administrative arbejdsgange og processer.
  • Bidrage til udvikling, standardisering og optimering af administrative procedurer.
  • Tværfagligt samarbejde med fængselsbetjente, socialrådgivere og øvrige faggrupper.
  • Hjælpe indsatte i kontakt med offentlige myndigheder, herunder ansøgning om ydelser, betaling af husleje under afsoning samt udstedelse af MitID.
  • IT-relaterede opgaver, herunder kontrol af indsattes uddannelsescomputere.
  • Funktion som GDPR-koordinator med fokus på efterlevelse af gældende regler og interne procedurer.
  • Sekretærfunktion ved møder, herunder mødeforberedelse og referatskrivning.
  • Ad hoc-opgaver i administrationen, herunder telefonomstilling, mødekoordinering og øvrige administrative opgaver.
Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en administrativ uddannelse og gerne erfaring med koordinering og administrative processer.
  • Arbejder struktureret, systematisk og selvstændigt.
  • Har stærke planlægnings- og koordineringsevner og trives med at skabe overblik – både ift. egene opgaver og ift. teamets samlede opgaver.
  • Har gode IT-kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer.
  • Er serviceminded og skaber gode samarbejdsrelationer i teamet og på tværs af organisationen.
  • Agerer bindeled mellem ledelse og det administrative team ift. opgaveløsning og koordinering.
  • Har blik for forbedring og udvikling af arbejdsgange og administrative processer.
  • Er fleksibel og kan håndtere mange forskellige opgaver samtidig.
  • Trives i en synlig rolle og har mod på at tage ordet – facilitere dialog og skabe engagement på tværs af teamet.
  • Er psykisk robust og møder andre med respekt og professionalisme.
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet med engagement og godt humør.
Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i fortsat udvikling.
  • En central rolle med både administrative og koordinerende ansvarsområder.
  • Mulighed for at præge administrative processer og arbejdsgange.
  • Tæt samarbejde med ledelse og engagerede kolleger.
  • En alsidig hverdag med stor variation i opgaverne.
  • Selvstændigt ansvar og mulighed for indflydelse.
  • En uformel og professionel arbejdsplads præget af humor, faglighed og hjælpsomhed.
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af Danmarks største fængsel for afsonere.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme.
  • Stillingen forventes besat den 1. november 2026.
Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 31. august 2026.

Der vil blive afholdt samtaler tirsdag den 8. september 2026. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til,
at Danmarks fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale
Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingens indhold kan du kontakte enhedschef Lone Nybro på telefon 7255 3514 eller Fængselschef Anne Therkelsen på telefon 7255 3512.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sdr. Omme Fængsel, Holdgårdsvej, 7260 Sønder Omme

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0cd20dea-6ec3-4c62-9056-0a59c40f1b85

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler