Barselsvikar til lærerstilling i specialtilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har brug for en lærer, som har interesse for og gerne viden og erfaring med at arbejde i specialområdet. Vores specialtilbud for elever med indlæringsvanskeligheder rummer ca. 36 elever fordelt på 4 klasser. Du vil blive tilknyttet mellemtrins klassen og vil i samarbejde med dit team forestå undervisningen af elever, som har svært ved at lære.

Stillingen er til et årsvikariat på 37 timer fra d. 01.08.23 til d. 30.06.24.

Personalet på hele skolen er pt. i fuld gang med at konvertere den traditionelle undervisning til projektbaseret undervisning, en spændende og lærerig proces.  Hvis du også kunne tænke dig at have fokus på at skabe mening i og motivation for læring hos eleverne, så er det måske en stilling for dig.

Vi ønsker en der kan tilbyde flere af følgende fag: dansk, matematik, billledkunst.

Vi kan tilbyde en stilling med garanti for faglig udvikling, højt humør og en professionel tilgang til opgaven.

Hvad kan du forvente?

  • En ledelse som støtter dig
  • En nyrenoveret skole med gode pædagogiske og fagfaglige undervisningsrammer
  • Et godt kollegialt samarbejde organiseret på årgangsteam
  • Et afvekslende job på en stor skole med mange muligheder
  • Positive og interesserede elever
  • En skole med et højt ambitionsniveau

Vi forventer:

  • at du besidder høj faglighed og er optaget af, hvordan børn lærer
  • at du er interesseret i projektbaseret undervisning
  • at du har gode kompetencer indenfor klasseledelse og relations arbejde
  • at du er et anerkendende menneske, som er god til at finde det, som elever og dine kollegaer lykkes med
  • at du er engageret og fleksibel og kan samarbejde

Om arbejdspladsen

Vi er en stor skole, med ca. 650 elever fordelt på tre afdelinger. Derudover har vi Stjernen, en modtageklasse for flersprogede børn. I vores SFO har vi imellem 160-180 børn.

Vi har et tæt samarbejde ml. lærere og pædagoger, som arbejder sammen om elevernes læring og trivsel.

Vores specialtilbud hedder Solen, og vi er optaget af, at eleverne skal føle sig som en del også af det store fællesskab.

 

Vestre Skole - fælles om leg og læring

 

I en tid hvor det individuelle vægtes højt, er vi optaget af det, vi kan være fælles om. Alle har behov for at være en del af noget. Man kan ikke nå sine mål selv, men er afhængige af hinanden, og i fællesskabet skaber man hinanden.

Det at vægte ordet "fælles", handler også om trivsel, for uden hinanden er det svært at trives.

Ordet "leg" kalder på en legende tilgang til læring og lægger sig op ad visionen for børnenes hovedstad. Som professionelle er det vigtigt, at vi husker legen som en måde at lære på, og her har vi fokus på at være skabende.

Ordet "læring" er skolens kerneopgave, -vi er her for at skabe læring hos eleverne. Ordet "læring" skal dog ikke kun forstås som kundskaber og færdigheder, men også som dannelse og den læring, som gør vores elever i stand til at omgås andre hensigtsmæssigt og leve vores liv som medborger i et demokratisk samfund. 

 

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere om en af stillingerne, er du velkommen til at kontakte Viceskoleleder Ole Peter Larsen på 29370877

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny-Løn.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge.

Se i øvrigt Vestre Skoles hjemmeside: https://vestre-skole-grindsted.aula.dk/

Se mere om Playful Learning https://www.billund.dk/borger/pasning-og-skoler/skole/playful-learning-laering-gennem-leg/

 

Ansøgningsfrist onsdag d. 07. juni kl. 8.00. Der vil være samtaler løbende.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3af1f597)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Vestre Skole, Fælledvej, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=3af1f597&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838921

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet