Fredag den 29. september afholdes Hero Run i Grindsted, et familieevent arrangeret af Grindsted Handel og Børneulykkesfondens Legehelte.
Løbet, der er en sjov og udfordrende oplevelse for hele familien, vil medføre afspærringer i bymidten og omkringliggende gader fra kl. 11.00-21.00.
Blandt de berørte gader er Vesterbrogade, Borgergade, Vestergade, Jernbanegade og Nørregade.
Det anbefales, at biler flyttes fra området inden afspærringerne, og kan først flyttes tilbage efter kl. 21.00. Beredskab og udrykningskøretøjer vil have adgang til området.
Hero Run er et løb på 3 km med mange forhindringer, der henvender sig til familier med børn i alderen 4-12 år.
Læs mere på www.herorun.dk og www.billund.dk/herorun.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13726973/afspaerringer-i-grindsted-fredag-den-29-september-2023?publisherId=13560004&lang=da